2019

Lau Christensen / 4 år siden

2019: Året der gik ...

Julen står for døren og 2020 nærmer sig.

I dette indlæg vil vi gerne ønske alle kunder, samarbejdspartnere, sparringspartnere, familie og venner en glædelig jul og et godt nytår.

Forinden vi lige gør dette, vil vi tage jer med på året der gik hos Meresalg Marketing.

Omkring denne tid i 2018 delte vi pressemeddelelsen: Med ny startopstilling 

Denne startopstilling resulterede i, at vi (Andreas Thomsen og Lau Christensen) fik muligheden for at drive Meresalg Marketing videre. I samme omfang valgte vi at skære forretningen ind til benet, for udelukkende at specialisere os i SEO (søgemaskineoptimering), Linkbuilding og Affiliate Marketing.

At specialisere sig har været en gevinst for os, der har resulteret i det bedste forretningsår i den tid Meresalg Marketing har eksisteret.

Dette er vi stolte over!


Kunder

Vi har igen i 2019 samarbejdet med nogle interessante virksomheder. Herunder blandt andet: Cykelexperten A/S, Mikkelsens Ejendomskontor, Mogens Dahl Koncertsal, JC IMEX ApS, Tønder Erhvervsråd, TM Tønder A/S, Harald P/S og Gastrotools.

Praktikanter

I 2019 har vi også haft fornøjelsen af at have 3 dygtige praktikanter ombord hos os.

Endnu engang tusind tak til Jens Bank, Alexander Ahlgreen og Kristoffer Mohr for en flot arbejdsindsats – og tak for samarbejdet til IBA Kolding og UC Syd Haderslev.


(Jens Bank: Forårs-praktikant hos Meresalg)

Medarbejdere

Igen i år har vi haft Markus Tornefeldt med på holdet. Markus mestrer 10-fingersystemet som ingen anden, og er et utrolig vigtig aktiv i vores virksomhed. Godt arbejde Markus.

Ligeledes har vi netop ansat Kristoffer Mohr på en deltidsstilling. Kristoffer startede i praktik hos os i efteråret 2019, men fortsætter med sin bachelor (HA generel) i Århus til foråret. Kristoffer har en eminent forståelse for SEO, og udfylder en vigtig rolle i forbindelse med linkbuilding. Også godt arbejde til Kristoffer.

Investering

I 2019 har der også været overskud til en investering i vin.

Vi har længe haft en stor passion for vin, og da vi for første gang mødte Magnus (stifer af VINNU) til en vinsmagning afholdt af selvsamme Magnus, forudså vi hurtigt en interessant case. Derfor købte vi os ind som partnere i august 2019.

Ligesom hos Meresalg kan vi allerede nu konstatere at VINNU kommer til at levere sit bedste år målt på omsætning. Denne rejse og udvikling er også noget vi glæder os at bygge videre på i 2020.

Ugeavsisen Kolding delte denne pressemeddelelse omkring vores investering i VINNU. Læs pressemeddelelsen her.

Noget af det første vi fik lanceret, var blandt andet den nye hjemmeside (www.vinnu.dk), samt filmen herunder fra Restaurant Ø på Rømø.

Oplæg

Ydermere har vi i samarbejde Tønder Erhvervsråd, Business Young og Business Kolding afholdt oplæg omkring iværksætteri på Tønder Gymnasium og Munkevængets Skole i Kolding. Tak for nogle gode dage og ikke mindst de gode spørgsmål.

Herunder blandt andet: “Bliver man rig af at være iværksætter?”

… hvor vi blankt måtte erkende at det kræver hårdt arbejde og dedikation, så vi fortsætter.

(Oplæg på Munkevængets Skole i Kolding)

Desuden var vi også synlige på uddannelsesmessen i Tønder, hvor vi fik talt med mange dygtige unge mennesker. Tak for den oplevelse.

Sponsorater

Igen i år har vi valgt at sponsorere lokalt. Herunder 1. divisions-håndbold i TM Tønder, hvor vi lancerede konceptet “snup en spillertrøje”.

Se filmen herunder.

Derudover valgte vi også at gå ind i 1. divisions-basketball i BKV81, hvor jeg (Lau Christensen) også selv spiller. Det har været en stor fornøjelse at kunne give lidt tilbage, til en sport der har givet mig så mange positive og dejlige oplevelser.

(Meresalg sponsorat – BKV81 Truppen 19/20)

2020

I 2020 vil vi fortsat sikre at have fingeren på pulsen inden for vores fag. Vi arbejder ud fra vores hvad, hvorfor og hvem:

  • Hvad er vi til for?
  • Hvorfor eksisterer vi?
  • Hvem gør vi en forskel for?

Læs dem her.  

Overordnet ser vi frem til mere salg. 

Alfslutteligt vil vi gerne endnu engang ønske en glædelig jul og et godt nytår. Tak for støtten og samarbejdet!

Vi glæder os meget til 2020.


(Andreas Thomsen og Lau Christensen)

/Andreas og Lau