Kaffemøde med Kasper Knudsen (Meta, AI & Mentorforløb)

Lau Christensen / 7 måneder siden

Kasper Knudsen sætter ord på: Meta Ads, AI & Online Mentorforløb

Vi har haft Kasper Knudsen forbi til en snak. Kasper er dygtig og vi har i en årrække haft et professionelt og venskabeligt forhold til hinanden. Under vores seneste møde drøftede vi en række spændende emner, herunder Kaspers mentorforløb, Meta Ads 2023 og den i øjeblikket omtalte AI (kunstig intelligens).

Vores møde resulterede i dette indlæg, som herunder er sat op som interviewform.

Kasper Knudsen er en ung, ambitiøs og talentfuld iværksætter med en stærk forretningsindsigt. Han har med bureauet Sedia og hans mentorforløb opbygget en succesfuld karriere inden for online markedsføring.

Kasper Knudsen er en visionær person, der forstår potentialet i online handel. Hans evne til at spotte og udnytte nye trends og teknologier har ført til en imponerende succes inden for e-handel og online markedsføring.

Fra sin tidlige start som ung iværksætter har Kasper Knudsen arbejdet hårdt for at skabe sin egen vej til succes. Han har opbygget et stærkt netværk og har en imponerende evne til at tænke uden for boksen og skabe innovative løsninger til komplekse forretningsproblemer. Især hans mentorforløb er blevet en stor succes, hvor han har hjulpet mange dygtige iværksættere til at forfølge deres drømme.


Kender du allerede til Kasper Knudsen og hans mentorforløb samt bureauet Sedia, kan du springe indledningen over og hoppe direkte til interviewet, hvor Kasper besvarer udvalgte spørgsmål du kan læse lidt længere nede. Hvis ikke, kan du med fordel læse med her også, for at få et indblik i mentorforløbet og bureauet Sedia ApS, der danner grundlag for alle Kaspers perspektiver i dette indlæg. 

Prøv at beskriv det mentorforløb som der er blevet skabt under Kasper Knudsen og hvordan idé blev til en konkret business? 

Desto mere jeg lærer fra mig, desto dygtigere bliver jeg selv, og når jeg kan tage avancerede emner ned på et basalt niveau, så har jeg selv knækket koden og ved, ved mig selv, at jeg er på rette vej. Derudover så jeg hurtigt, hvordan online uddannelse voksede i udlandet og jeg ønskede at være firstmover på der herhjemme i Danmark – Både så jeg kunne lave en forretning på det, men i særlig høj grad så jeg kunne hjælpe andre med at opnå samme muligheder, som jeg selv havde og stadigvæk har. Jeg har altid fokuseret på at hjælpe andre gennem foredrag, skalering af virksomhed, gratis hjælp i diverse fora etc. Nu har jeg så mulighed for at tilbyde min læring gennem noget videomateriale, og dele det ud til folk for en langt billigere pris end hvis jeg skulle coache alle 1-on-1. Det betyder jeg kan nå ud til endnu flere mennesker, hvorfor jeg valgte at oprette et online kursus. 

Udover at have flair for faget og synes at det er sjovt at lave Facebook/ Instagram annoncer, hvad er så den vigtigste egenskab blandt de personer som har klaret sig bedst efter endt mentorforløb hos Kasper Knudsen? 

Kasper Knudsen

Dem der får succes med forretningsmodellen er folk der lægger deres ego til side og er åbne for at lære nyt. Det er samtidig dem som tænker “Jeg vil hellere opnå frem for at undgå”. Derudover også folk, som oprigtigt har lyst til at lære og som er villige til at stole nok på processen til at blive ved indtil de får succes. Det er dem som er klar over, at det kræver arbejde fra deres side, og de er nødt til at tage skeen i egen hånd. Der er ikke noget, som bare bliver serveret foran dem.

Hvem er Sedia og teamet bag?

Sedia fungerer som en performance baseret CMO på tværs af danske og internationale virksomheder. Vi går aktivt ind og tager ansvar i den enkelte virksomhed med profitten for øje.

Vi hjælper webshops med at skalere gennem en kombination af online annoncering på tværs af Meta, Google, Snapchat, TikTok og e-mail markedsføring. 

Samarbejdet med Sedia er med fokus på, at få det optimale ud af det for begge parter. Vi samarbejder dog ikke med alle og enhver, og er selektive med, hvem vi ønsker at starte samarbejder op med. Vi er kun 3 mand, som arbejder aktivt i Sedia. Det betyder, at vi ikke er et kæmpe bureau, som sidder med 15-20 kunder pr. konsulent, hvor kunden blot bliver “endnu en”. Vi fokuserer på få cases, så vi har mulighed for at tage et stort ansvar og dykke dybt i den enkelte case med det langvarige samarbejde i fokus.

3 hurtige om Sedia:

  • Grundlagt

Sedia ApS er grundlagt og stiftet 23.04.2020.

  • Ansatte

3 ansatte og en freelancer 

Fuldtid: Lucas Grant, Kasper Knudsen, Morten Sjælland (billede af Lucas til venstre og Morten til højre herunder)

  • Kontoradresse

Amagerfælledvej 106, 2300 København S


I nedenstående interview stilles disse spørgsmål:

  • Hvordan har i oplevet udviklingen inden for Facebook og Instagram annoncering over de sidste 5 år. Herunder blandt andet i forhold til konkurrence, priser og performance.
  • Har tracking været et issue for Jer ift. Apple iOS14? Og hvordan løser i det?
  • Ser i tracking blive et større og større problem over de næste 2-3 år?
  • Vil manglende tracking kunne blive et så stort problem at Meta helt mister deres konkurrenceevne som annonceringsvirksomhed?
  • Der tales meget AI i dag – er det noget I benytter aktivt hos Sedia? Hvis ja – hvordan?
  • Kan chatGPT bruges i forhold til at opsætte annoncer til Facebook og Instagram?
  • Kan man sætte det meget firkantet op og sige at billedet/ videoen betyder mere/ mindre end ens beskrivelse til annoncen? 
  • Kan I sætte lidt ord på prisudvikling på Meta annoncer – herunder også hvornår en annonce bliver for dyr kontra fx at anvende Snap, TikTok eller Pinterest i stedet? Findes der en tommelfingerregel?

Med indsigt i bureauet Sedia og Kasper Knudsens mentorforløb er du klædt på til interviewet. 


Hvordan har i oplevet udviklingen inden for Facebook og Instagram annoncering over de sidste 5 år. Herunder blandt andet i forhold til konkurrence, priser og performance.

Priserne har de seneste år været stigende grundet større konkurrence, hvilket er simpel udbud og efterspørgsel. Prisen stiger som sagt grundet konkurrencen. Og her snakker jeg både ift. der kommer flere og flere annoncører, der bruges flere og flere penge, men de annoncer som løbende bliver oprettet og lagt ud bliver også bedre og bedre. Folk bliver bedre til content, copywriting og generelt ift. hele online oplevelsen fra start annonce til slut køb. 

Har tracking været et issue for Jer ift. Apple iOS14? Og hvordan løser i det?

Med det øgede fokus på privatpersoners datasikkerhed, er det blevet mere og mere vanskeligt at tracke den 100% korrekte data, men det er ens for alle, og de som tager deres forholdsregler, kommer bare langt foran alle andre. 

Det kan løses med forskellige softwares, der går ind og tracker bedre på tværs af de forskellige sociale medier og parrer den data op med din backend, hvor du har data på de personer, som køber produkterne hos dig. 

Udover det kan man sætte en simpel integration op mellem backend og Facebook, som har nogenlunde samme virkning som integrering af diverse softwares, og hvor du kan sende din data fra backend til Facebook og matche de 2 – På den måde få mere tracking at arbejde med.

Anbefalingen er at bruge et af de softwares som er på markedet og som kan integrere konverteringshændelser direkte fra deres platform og ind på de sociale medier som eksempelvis Facebook og Instagram.

Ser i tracking blive et større og større problem over de næste 2-3 år?

Jeg forestiller mig at vi ser større og større tendens til, at man som virksomhed må forvente at skulle bruge flere og flere penge på diverse softwares, som kan afhjælpe udfordringer med data, målgrupper og generel tracking. Dog tror jeg ikke det bliver et større problem. Lige nu er fokus stort på datasikkerheden som ligger bag, men der har også været foretaget kæmpemæssige forandringer på den måde data håndteres på igennem de seneste år. 

Vil manglende tracking kunne blive et så stort problem at Meta helt mister deres konkurrenceevne som annonceringsvirksomhed?

Her tror jeg aldrig vi når ud, da det er her Meta tjener deres penge. Jeg tror dog på at den organiske del spiller en større og større rolle både som offentlig person og som forretning. Hvis man i dag starter en forretning med den forhåbning om, at kunne bygge det hele op over natten gennem betalt annoncering, kan man godt tro om igen. Det er stadigvæk lige til at bygge en online forretning op, men det er ikke lige så nemt, som når vi kigger bare 5 år tilbage i tiden, hvor du kunne bygge en forretning op på Facebook annoncer.

Der tales meget AI i dag – er det noget I benytter aktivt hos Sedia? Hvis ja – hvordan?

Ja – Det bruges både til hjælp af fængende headlines på Youtube og til forbedring af i forvejen skrevet tekst. Vi bruger det aldrig 1:1, men vi bruger det til inspiration og hjælp til at komme ud af starthullerne. I stedet for at sidde og kigge på et hvidt dokument i 10 minutter før man kommer i gang, er det hurtigt og effektivt at sende tanker ind til et AI-tool som ChatGPT og bede den hjælpe en i gang. 

Det bruges i særlig høj grad til udarbejdelse af content-idéer for vores kunder i konsulentforretningen, hvor vi hjælper til med hele den holistiske tilgang til skalering af forretningen, og derfor også hjælper til med at forberede strategiske tanker ang. content, som vi skal bruge i vores annoncering. 

Kan chatGPT bruges i forhold til at opsætte annoncer til Facebook og Instagram?

Som beskrevet ovenfor bruges det til inspiration men aldrig nogensinde 1:1

Når man udarbejder en Meta-annonce, er det så ikke svært at måle performance i forhold til om det er billedet/ videoen der klarer sig godt/ dårligt, eller om det er ens beskrivelse? Hvordan undersøger I det?

Så længe man holder fokus og har styr på, at man kun tester på én ting ad gangen, så vil man altid kunne konkludere hvorvidt billede/video, lang/kort tekst, personer/ingen personer eller noget helt 4. performer bedst. 

Så måden vi undersøger det på er ved at teste diverse og kun have én variabel, så vi ved præcist hvad det er, der rent faktisk performer når alt kommer til alt. 

Kan man sætte det meget firkantet op og sige at billedet/ videoen betyder mere/ mindre end ens beskrivelse til annoncen? 

Det kommer meget an på hvilken case det er. 

Typisk for en klassisk webshop med produkter mellem 0 og 500 kr. betyder teksten ikke forfærdeligt meget, men her er det content og tilbuddet som skal fange, hvorimod hvis man sælger produkter for flere tusinde kroner, er det vigtigt at der er noget pondus og noget, som kan gøre en nysgerrig i sine tekster. 

Kan I sætte lidt ord på prisudvikling på Meta annoncer – herunder også hvornår en annonce bliver for dyr kontra fx at anvende Snap, TikTok eller Pinterest i stedet? Findes der en tommelfingerregel?

Det er svært at sætte regler op her og der er bare stor forskel fra case til case i min optik. Har du dyre produkter, kan du tåle at annoncere til dyrere priser. Har du billigere produkter, så kræver det mere at være profitabel gennem betalt annoncering på sociale medier. Typisk handler det i højere grad om at kigge på, hvor ens målgruppe bevæger sig frem for at kigge på, hvor man kan få den billigste annoncering. 

I min optik handler det om at opfylde ens behov og ønsker. Hvis man ønsker at være profitabel, så skal man gå efter at være profitabel. Hvis man bare ønsker online tilstedeværelse til billigst mulige pris, skal man kigge på hvor man kan byde ind på auktion pladsen til billigst mulige indkøbspris. 


Tak til Kasper for at dele hans tanker og perspektiver. Det har været meget interessant, at høre dine erfaringer inden for Meta Ads – og ikke mindst fremtiden herom og hvordan AI bruges og kan bruges aktivt i sin arbejdsdag. 

Alt i alt har det været en inspirerende samtale, og vi ser frem til at følge din fortsatte succes og se, hvordan du vil fortsætte med at innovere og føre an i den digitale verden.

Kasper Knudsen medieomtale: