2020

Lau Christensen / 3 år siden

2020: Året der gik ...

Andreas Thomsen & Lau Christensen

Endnu et kalenderår rinder ud – og gudskelov vil nogle måske udbryde. Året 2020 vil nok blive husket for COVID-19 pandemien, og dens store konsekvenser for befolkningen og en lang række virksomheder. Trods de mange mørke historier relateret til COVID-19, vil vi gerne benytte muligheden her til at ønske kunder, samarbejdspartnere, sparringspartnere, familie og venner en glædelig jul og et godt nytår. 🎅🍾

Forinden vi lige gør dette, vil vi tage Jer med på året der gik hos Meresalg Marketing.


Kunder

Vi er meget taknemmelige for den tillid vi har fået og ikke mindst de resultater, som vi i fælleskab har opnået med vores kunder i en tid, som på mange måder har været anderledes end hidtil.

Af nye samarbejder har vi blandt andet kunnet byde velkommen til: Toftlund Maskinfabrik, Godt Smil, Reva Media, Hevi Sugaring, Toobusytobefit, Tønder Erhvervsråd, Sailors Ink, Radio Globus med flere.

Tak til nye såvel gamle kunder for det gode samarbejde. Vi glæder os til at vinde endnu flere førstepladser i Google sammen med Jer i 2021.


Forretningsudvikling

Vores eksistensgrundlag er bygget på en passion for internettets muligheder og ydelser af høj kvalitet. 2020 har igen været et år, hvor vi har brugt meget tid på at udvikle os fagligt, da det for os er essentielt at kunne tilbyde konsulentydelser, som vi i Meresalg Marketing er stolte af.

For alle vores kunder og samarbejder gælder det, at vi skal udøve best-practice inden for SEO og dette kan vi kun, hvis vi hele tiden tester de nyeste trends og tør lære nyt.

Netop dét at teste, er noget vi gør meget i på vores affiliate-projekter, som i 2020 har været et stort boost til vores kerneforretning. Vores synlighed inden for især gave-nichen har været et rigtig godt aktiv, der bygger grobund for et fremgangsrigt 2021.

Dette har Radio Globus i Syddanmark også haft fokus på. Blandt andet i interviewet herunder.

Vi vil i 2021 fortsat fokusere på affiliate marketing – både med eksisterende og nye projekter. Ligeledes forventer vi at rulle nye spændende konsulentydelser ud, inden for denne effektive og undervurderede marketing-kanal, men meget mere om dette i Q1.

I 2019 investerede vi i VINNU ApS. (Presseskriv: UGEAVISEN KOLDING) Vi har i VINNU haft et acceptabelt år, hvor nye eksklusivaftaler er lavet med udvalgte vingårde i Italien. Vine fra VINNU kan blandt andet opleves på: Restaurant Fakkelgarden, Gram Slotskro, Café Arthur (Tønder) og Restaurant Ø (Rømø).


Medarbejdere

Tak til vores dygtige deltidsmedarbejdere, som igen i år har taget en stor tørn og været et super vigtigt aktiv i Meresalg Marketing.

Kristoffer Dyhr Mohr er vores blæksprutte, der altid er en fantastisk tovholder inden for content og linkbuilding.

Line Beirholm er et kæmpe aktiv på vores affiliate-projekter, hvor hendes høje faglighed og kvalitetssikring har løftet vores sider markant.

Markus Tornefeldt mestrer 10-fingersystemet og er vores loyale tekstforfatter, som igennem årene forfattet mere end 1 mio. ord for os.

Tusind tak for Jeres fantastiske indsats hos os.

High 🤚🏻


Sponsorater

Traditionen tro har vi TAKKET JA til at sponsorere sporten i Syddanmark – sponsorater der måske aldrig har været vigtigere, taget omgivelserne i betragtning.

Vi sponsorerer:

  • Sønderjyske Fodbold og Ishockey
  • TM Tønder håndbold
  • BKV81 basketball 

Støt op lokalt – det betyder alverden.


Praktikanter

Line Beirholm startede i efterårspraktik hos os. Vi vil gerne endnu engang sige tusind tak til Line for hendes indsats hos os. Vi ønsker dig held og lykke med din bacheloreksamen i det nye år.

Andre Lorenzen Hartburg har i november måned været i erhvervspraktik – også stor tak for din indsats og din professionelle tilgang til en hverdag i vores cigarkasse på Dalbygade 40b i Kolding.


Forventninger 2021

I 2021 vil vi fortsat sikre at have fingeren på pulsen inden for vores fag. Vi arbejder ud fra vores nedskrevne hvad, hvorfor og hvem:

  • Hvad er vi til for?
  • Hvorfor eksisterer vi?
  • Hvem gør vi en forskel for? 

Dem kan du læse her.

Vi glæder os til at dygtiggøre os inden for: SEO, Linkbuilding og Affilaite-marketing, der fortsat kan sikre afkast og fremdrift for alle samarbejdspartnere og ikke mindst Meresalg Marketing.

Pas nu godt på hinanden.

Vi ønsker Jer alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.


Venligst
Andreas Thomsen & Lau Christensen