Meta Description

Andreas Thomsen / 8 år siden

Meta Description - Hvad, hvorfor og hvordan

Hvad er en Meta Description?

meta-description-sådan-virker-det

Meta descriptions: Mæææh; det lyder kompliceret, ikke? Hvis der for nogle år siden var nogen, der havde spurgt mig om hvad en meta description var, så ville jeg antage at de forsøgte at tale til mig på en nørdet måde. Det lyder som noget kode – det er nok over mit niveau.

Forkert..

Meta descriptions, kan på trods af deres stereotype, opdeles på en forholdsvis enkel måde. Tænk det sådan; jo mere content som du skaber, og jo flere marketing metoder du forsøger at teste, jo mere indsigt vil du få i, hvor vigtig meta descriptions er, og hvordan en stærkt og kraftfuld meta description kan være udfaldet for succes eller fiasko.

Der er mange elementer i en meta description, og har her forsøgt at gøre hoved og hale på det.


Hvad er en Meta Description?

Hvis man tager udgangspunkt i hvad eksperterne hos MOZ siger, så er det: “HTML attributter, der giver præcise forklaringer om indholdet af websider.

Hvad? Lad mig forklare det på godt dansk.

Når vi søger efter noget på Google, så får vi en liste over resultaterne, typisk ti på hver side.
Meta description er de to linjer som ligger under title tagget, som beskriver søgeresultatet.
Altså kan man oversætte det til “Et uddrag af oplysningerne under linket af et søgeresultat.”

Se eksemplet her:

hvad-er-en-meta-description

Dybest set, så er en meta beskrivelse, det som forklarer mere specifikt hvad din side handler om, til forbrugeren der har fået dit resultat frem efter at have indtastet en given søgefrase. Du bør altså se din meta description, som værende den primære CTA tekst for at drive trafik ind på netop din hjemmeside.

Hvis du kan fremskaffe en følelse hos forbrugeren noget ala: ”Åh, fed og interessant overskrift, og en meta description, der indeholder søgeordet forbrugeren har søgt efter, sådan at de matcher din title, så vil forbrugeren være ret tilbøjelig til at klikke sig ind på dit resultat.


Har jeg virkelig brug for en Meta Description?

Er det ikke noget med Google selv laver meta descriptions, hvis jeg ikke gør?

Nu er du udstyret med viden om hvad en meta description er, så lad os tale om, hvorvidt om du virkelig har brug for en.

Det korte svar på “Har jeg brug for en Meta description?” Er ja. Det lange svar? Ja, og her er hvorfor …

1) Markant bedre CTR & flere besøgende fra Organiske resultater.

Procentdelen af de kliks du får, falder konsekvent jo længere nede i søgeresultaterne din side er placeret på et givent søgeord. Logisk giver det fin mening, da Google forsøger at levere det mest relevante content for søgeordet øverst i SERP. Så hvis dit resultat er langt nede i bunden, eller i givent fald ikke på side 1, får du sandsynligvis ikke så meget trafik. Netop dette forklarer vigtigheden ved at have en detaljeret, relevant samt iøjnefaldende meta description. Kort sagt, jo bedre din meta description er, jo mere sandsynligt er det, at du vil have en god CTR fra de organiske søgeresultater.

2) Flere besøgende fra sociale medier

Sociale medier så som Facebook, bruger også din meta description samt title, når din hjemmeside deles på Facebook blandt forbrugerne. Hvis du undlader en meta description, så vil sociale medier som Facebook benytte den først tilgængelige tekst på dit site, som Facebook kan finde. Alt afhængig af hvordan det første indhold på din side er, så skaber det nok ikke den optimale brugeroplevelse for brugerne, som falder over din hjemmeside når de ”scroller” på Facebook.

3) Brug den til at “sælge” dit indhold

Selv om Meta description ikke direkte påvirker placeringen af en given hjemmeside i SERP, så vil en godt formuleret, samt velskrevet meta description som førnævnt formegentlig øge din CTR (Click Trough Rate), og øge tiden, som forbrugeren bruger på hjemmesiden, og disse data spiller en rolle i de algoritmiske placeringer.


Hvad gør en Meta beskrivelse “Powerful”?

Hver eneste hjemmeside vi har, om end det er en blog, hjemmeside, webshop eller noget helt fjerde, så følger vi den bedste praksis for, at skabe en tilsvarende god meta description, eftersom vi nu ved at det er vigtigt at have en god meta description.

Hvordan skriver man så den gode Meta Description?

Her er hvordan:

1) Skriv overbevisende indhold

Skriv en kort sætning, som en slags forpremiere til dit content, eller fortæl den søgende hvorfor de skal læse netop dit content. Du skal give dem et klart incitament, en klar fordel til at klikke ind på din side, og læse det du gerne vil fortælle dem. Har du noget informativt samt værdifuldt indhold, som falder i brugerens smag, så vil du måske herefter få chancen for at sælge dem noget.

2) Brug 1-2 Søgeord.

Title tag og meta descriptions skal indeholde søgeord, som er relevante for indholdet på den hjemmeside de beskriver. Når man gør dette, så hjælper man søgemaskinerne med at forstå, hvad siden handler om. Google indekserer herefter din hjemmeside i overensstemmelse med de søgeord, din title indeholder.

Din meta description bør ideelt kun indeholde 1-2 søgeord, omhandlende hvad der er på den side du ønsker indekseret. Du bør ligeledes undgå at søgeords spamme, samt hvis det giver mening, lad kun søgeordet optræde 1-2 gange i din meta description.

3) Forsøg at ramme 155 tegn, eller derop til.

Google måler faktisk ikke med tegn – den benytter pixels til at styre længden.
Dog har man valgt at benytte 155 tegn som tommelfingerregel, primært for at marketing folk har noget de kan rette sig efter, når man skriver meta descriptions.

4) Undgå at gentage dine søgeord..

Det er nogle gange praktisk at have et par beskrivende ord i titlen, men der er ingen grund til at have de samme ord eller sætninger for at de vises flere gange.
Hvis du vælger at benytte rigtig mange forskellige udgaver af dit ord, har det ikke en positiv effekt for forbrugeren. Google kan ikke lide det, og det kan forbrugeren nok heller ikke, så derfor bør du have en meta description der giver mening, og ikke er proppet til med variationer af et givent søgeord.

5) Eliminer ikke-alfanumeriske tegn

Søgemaskiner identificere alfanumeriske tegn, som bindestreger, plus tegn og anførselstegn som HTML-kode, og dem må man som sådan ikke bruge i beskrivelsen.
Det er bedst at holde sig til almindelig tekst, når det kommer til meta descriptions.
For at undgå at din meta description ikke bliver ”skåret” i, og at forbrugeren ikke bliver præsenteret for netop det der var tiltænkt, så er det bedst at undlade andre tegn, og holde sig til almindelig tekst.

For lige at opsummere forudsætningerne for en virkelig stærk meta description, så vil vi kigge på det som Google selv nævner, som værende den perfekte meta description.

“Use quality descriptions. Finally, make sure your descriptions are truly descriptive. Because the meta descriptions aren’t displayed in the pages the user sees, it’s easy to let this content slide. But high-quality descriptions can be displayed in Google’s search results, and can go a long way to improving the quality and quantity of your search traffic.”


Ingen regler uden undtagelser..

Et ordsprog siger, at man ikke finder regler uden undtagelser, og meta descriptions er ikke anderledes. Der er få tilfælde, hvor meta description ikke nødvendigvis er den afgørende faktor.

Som nævnt i ovenstående artikel, så er det logisk bedst at skrive en god og velformuleret meta description til dine sider, men der findes som sagt et men.

Hvis du har skrevet dit content, med målsætningen om at ramme long term keywords, altså søgeord der ofte indeholder tre eller flere søgeord, så kan det nogle gange være en fordel at lade Google utrække tekst fra din side, som den finder mest relevant for den givne søgning.
Grunden til dette er, at når Google trækker tekst fra din hjemmeside, så vil de automatisk finde søgeordet, og derved levere omkringliggende sætninger, som brugeren har søgt efter.

Det lyder besværligt, men det er ret simpelt. Hvis du har en side, der viser flere artikler, kan det være OK at give afkald på meta description.