Fakta, fordele udbytte i din markedsføring

Lennart Christensen / 3 år siden

Du har et produkt eller en service, som du gerne vil sælge online. Lær din FFU

Er der ikke et behov, så skaber vi et behov, fordi: det har en ….. EGENSKAB. Med en masse ….. FORDELE. Hvilket betyder et større ….. UDBYTTE (målt i personlig nytteværdi).

Ram plet med din digitale markedsføring ved hjælp af FFU salgsteknik

Når vi snakker digitalt salg snakker vi bl.a. SEO, Adwords og SoME. Alle målrettede digitale kanaler, som med den rigtige strategi kan generere leads hos fra den rigtige målgruppe. Har du samtidig en hjemmeside, som kan konvertere, ja så burde du have kunder i butikken. Dermed sagt, så er det vigtigt at indholdet på din hjemmeside aktiverer dine brugere. I arbejdet med digital salg, så går vi ud fra følgende primære parametre. Tiltræk-aktiver-konverter med fokus på fakta, fordele og udbytte = meresalg.

Hvordan gøres det? Først er det altafgørende at kende sin FFU (Fakta-fordele-udbytte), så man kan få forfattet det rigtige budskab. Nøjes du med at fortælle fakta, så vil du aldrig få din kunde aktiveret, og ofte vil det ikke føre til noget salg. Kan man som forretning ikke fortælle sin kunde, hvorfor de skal købe produkt, eller ydelse, så gør man det meget svært for sig selv.

1000-300-think

Jeg stiftede for første gang bekendtskab til præsentations teknikken FFU for cirka 10 år siden, hvilket har optimeret mit mind-set på salg og markedsføring. I dette blogindlæg vil jeg mixe nutidens digitale markedsføring, med gammellært salgsteknik – FFU. Fakta-fordele-udbytte er et vigtigt redskab i alle brancher, for at fortælle det rette markedsførings budskab, og profitere mere salg for sin forretning. Det kan synes, som almindelig sund fornuft at altid være opmærksom på sit udbytte, samt at fortælle kunden om den, men det er blot at ikke tilfældet. Mange virksomheder er dygtige til at fortælle alle egenskaberne og måske også fordelene, men glemmer ofte udbyttet. Ved at identificere fakta, fordele og udbytte og forbinde dem i sin tekst, så kan man få en meget mere potent og effektiv markedsføring, og vigtigst af alt – opnå mere salg.


Din FFU er afgørende faktorer til at definere, hvorfor nogen skulle købe fra dig

Hvad står FFU for?

FFU er en salgsteknik som står for FAKTA, FORDELE og UDBYTTE. Modellen bruges til at klargøre produktets fordele og hvad det gavner kunden. Det er normalt sværere at klargøre hvilket udbytte, som kunden får ved at købe ens ydelse eller produkt. Ofte er det lettere, at fortælle kunden om alle de egenskaber og fordele som et produkt har, uden at nå ind til kernen – UDBYTTET.

Jeg fanger også ofte mig selv i det, hvor jeg enten er gået i gang med at forfatte noget tekst og glemmer udbyttet, da jeg bare giver los på alle de fakta og fordele, som jeg er stærke i. Jeg parkerer derfor min viden om selve produktet, med en masse fakta, men glemmer at transformere den store viden til at fortælle hvad produktets udbyttet er for kunden. Kunder køber ikke et produkts egenskab. De køber udbyttet.

FAKTA er den nemmeste at identificere. Det er fakta eller karakteristika om din virksomhed, såsom produkter eller tjenester. For eksempel: ” Danmarks største udvalg af XXX”.

FORDELE er hvad funktionen gør. Disse kan være faktuelle, og fordelen er ikke forbundet til udsigterne for brug endnu. Eks. ”du kan nøjes med at handle et sted”

UDBYTTET forklarer hvilken personlig nytteværdi kunden får af købet. Det forbinder fakta og fordelene omkring dit produkt til en løsning for din kunde. For eksempel: ”Sparer dig for tid og penge”.

Samlet vil den lyde sådan: Vi har Danmarks største udvalg af XXX, så du kan nøjes med at handle et sted. Det sparer dig for tid og penge.


Du kan følge et par enkelte trin for at oprette dine FFU’er

En god idé er at holde en team/workshop dag (vi afholder dem også ude i virksomhederne), hvor alle i teamet er med på at få udarbejdet virksomhedens FFU. På træningsdagen vil denne FFU gennemgang også kombineres med det man kalder indvending og svar. Har man fx en webshop kan eventuelle svar og indvendinger bruges i en FAQ.

1000-300-ffu

  • Udarbejd en liste over dine produkters funktioner. Alt efter hvor mange i er, så del jer eventuelt op i små teams. Lad plads være til at tilføje indvendinger og svar senere (Download vores ark her med FFU-IS)
  • Gå dem igennem og tilføj dine fordele. Skriv så mange i kan.
  • Sæt dig selv i dine potentielle kunders sko og noter hvilket udbytte dit produkt, din virksomhed eller dine ydelser har. Grav dybt og efter deres ønsker.
  • Gennemgå det samlede og få renskrevet det brugbare, som så kan bruges i salg og markedsføring fremadrettet. Endvidere også til guidelines internt i organisationen.

Husk – generelt skal du prøve at undlade at bruge en konkurrent som en fordel. Den er for nem.


Hvad så nu?

Når du får identificeret dine forskellige fakta, fordele og udbytte, kan du begynde at lave dem om til kortfattede tekster, beskrivelser, m.m. Din FFU vil hjælpe dig utrolig meget med din markedsføring, og du vil tænke nyt på dine produkter, virksomhed, og tjenester. Nu vil dine tekster forbinde med dine potentielle kunder med udbytte, og det vil betyde mere forretning for dig!

1000-300-meresalg28

For at vende tilbage til et par FFU eksempler

Eksempel 1:
Denne BOSCH vaskemaskine er udstyret med VariPerfect. Display med visning af programforløb, temperatur, omdrejninger, resttid og sluttid En programvælger til betjening af samtlige vaske- og specialprogrammer.

Den første FFU glemmer at fortælle kundens udbytte. Se hvordan den kan lyde, hvis man skriver den lidt om.

Denne BOSCH vaskemaskine er udstyret med VariPerfect, hvilket giver dig mulighed for at vælge energi-eller tidsforkortelse af det enkelt program, og forvente samme perfekte vaskeresultater og samtidig spare tid og penge.

Vi har også taget et andet eksempel, som er fra en dansk webshop der sælger brugskunst til boligen:
En magasinholder som denne, kan virkelig øge stemningen i stuen, køkkenet eller hvor man ellers ønsker den placeret. Den er robust, og kan indeholde en god mængde blade.

Men i stedet:

En praktisk magasinholder som kan indeholde en god mængde blade, således at du kan gemme alle dine magasiner af vejen på en diskret og stilren måde. Nu vil dine blade ikke ligge over flyde over det hele og det vil samtidig klæde dit hjem.

Husk at hvis det er tekst i forbindelse med SEO og meta-description er der et maksimum af tegn – 56 i Title og 156 i Meta Description.


Nu har jeg fået lavet en laaang liste med FFU tekster

Når du har fået udarbejdet dine FFU’er vil du forhåbentligt hurtigt finde ud af, hvor vigtigt disse er for din markedsføring og online salgssucces. Hvis det er første gang du arbejder med FFU, så vil du måske også spørge dig selv, hvorfor du ikke gjorde det noget før?

1000-300-webdesign

Det er faktisk overraskende få mennesker, som rent faktisk bruger disse i deres tekstforfatning, annoncer m.m.

Jeg ser tonsvis af eksempler hver dag, hvor jeg tænker, hvorfor skulle jeg købe det? Jeg faldt over dette hus til 8 millioner som er til salg:

Boligen er beliggende på dobbeltgrund (fakta) og er tilpas tilbagetrukket (fakta) og højt beliggende fra vejen (fakta), hvorfor her er rigtig ugenert (fordele) fra den ellers populære promenade (fordel). Boligen har desuden indkørsel fra Gyvelvænget (fakta) til god garage (fakta) samtidig med at der er ekstra p-plads til bil eller båd (fordel) direkte fra Strandpromenaden.

Får du lyst til at købe dette hus ud fra beskrivelsen? – Hurtigt omskrevet ud fra selv samme ord, ville jeg skrive sådan:

Boligen er beliggende på dobbelt grund, hvilket betyder masser af plads til at boltre sig på. Grunden er ligeledes tilpas tilbagetrukket og højt beliggende, så du kan føle dig helt ugeneret, og ikke dagligt bliver forstyrret af nysgerrige blikke fra den populære strandpromenade. Til pragtvillaen er der også indkørsel fra den mindre trafikerede Gyvelvænget, så du hurtigt og nemt kan komme afsted om morgenen, og bruge 5 min ekstra på morgenkaffen. Derudover får du en god garage, samt ekstra p—plads, som helt optimalt kan anvendes til bil eller båd, da adgangsforholdet her er direkte til strandpromenaden og derfor nemt tilgængelig for sådanne aktiviteter.

Nu kender jeg ejendomsmægleren og ved han selv går meget op i sin fakta-fordele-udbytte, hvorfor jeg synes han fortjener lidt røg 🙂

Ejendomsmægler branchen er en spændende branche, som jeg dog ikke mener udnytter det fulde potentiale af de nyere digitale muligheder. En branche med masser af digital potentiale, som ville kunne målet i mere salg.


Do you get the point?

Alene nogle af disse synspunkter er en god grund til at bruge tid på at kører dette igennem for din egen virksomhed. Får du arbejdet nogle gode FFU egenskaber sammen, vil de sidde på rygraden for alle dine tekster, og du vil se dig overhale dine konkurrenter.

Udbytte kan også være dine forretnings betingelser som levering og betaling. Husk derfor at oplyse om gevinsten ved at vælge dig.

Brug din FFU i dine:

  • Meta Descriptions / SEO
  • Digtal salg
  • Virksomhedsbeskrivelse
  • Webshop
  • Brochure/flyers
  • Markedsføring generelt

Vi afholder også workshops og foredrag herom. Prøv det i din virksomhed.

Synes du indlægget har nogle interessante synspunkter og mangler du noget inspiration til at arbejde med din FFU i din digitale markedsføring? Vi afholder også workshops og learning omkring emnet, hvor vi arbejder med din FFU og din digitale markedsføring (seo, content, annoncer, meta). Målet er at få din digitale markedsføring til at ramme plet, således det vil aktivere dine brugere. Kontakt os og hør mere!

1000-300-meresalg29